tirsdag den 27. november 2018

Æblekage



Rigtig god kage med æbler. Serveres med Flødeskum eller Creme Fraiche.



Ingredienser:
  • 150 g smør
  • 150 g sukker
  • 2 æg
  • 125 g mel
  • 1 strøget tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. ingefær

Fyld:
  • 3-4 æbler
  • Pynt:
  • Hakkede hasselnødder
  • Perlesukker

Sådan gør du:


  1. Smør og sukker røres godt så det er helt lyst.
  2. Rør æggene i ét ad gangen.
  3. Til sidst blandes mel, bagepulver og krydderier i med en ske.
  4. Skræl 3 - 4 æbler og skær dem i tern.
  5. Bland æblerne i dejen og rør forsigtigt rundt.
  6. Dejen kommes i en springform og drysses med hakkede hasselnødder og perlesukker.
  7. Kagen bages ved 200 grader i 35 - 40 minutter.
  8. Køler af i formen. Tages derefter ud af formen og afkøler på en rist


lørdag den 24. november 2018

Finskbrød



Finskbrød - super nemme småkager med kun tre ingredienser.


Ingredienser:

  • 375 g Hvedemel
  • 250 g Smør
  • 100 Sukker

Sådan gør du:
  1.  Ælt alle ingredienser sammen.
  2. Stilles nu koldt - gerne natten over.
  3. Trilles nu i stænger på ca. 1 cm tykkelse.
  4. Pølsen trykkes nu lidt flad - se billede herunder.
  5. Skæres i passende stykker.
  6. Dyppes nu i æggestryelse og en blanding af hakkede nødder og perlesukker.
  7. Sættes på bageplade med bagepapir.
Bages ved 200 grader (almindelig ovn) i ca. 12 minutter (afhængig af ovn).

Finskbrød rullet og trykket lidt flade
Finskbrød dyppet i æggestryelse og Nødder/Perlesukker - klar til bagning

torsdag den 22. november 2018

Kakaodrømme



Kakaodrømme

Ingredienser:

  • 100 g Smør
  • 300 g Sukker
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 dl Olie
  • 1 strøget tsk Hjortetaksalt
  • 2 spsk Kakao (med lille top)
  • 200 - 225 g Hvedemel
Sådan gør du:
  1. Smør, sukker og vaniljesukker røres godt sammen til en skummende masse.
  2. Olien hældes i lidt ad gangen.
  3. Herefter sigtes hjortetaksalt, kakao og det meste af melet i - hold lidt mel tilbage.
  4. Dejen røres hurtigt sammen med en ske.
  5. Trilles nu til kugler der lægges på bageplade med bagepapir.
  6. Hvis dejen er svære at trille til små kugler så varm den lidt med håndfladen, det vil hjælpe med at holde dejen sammen.
Bages på midterste rille i ovnen ved kun 150 grader i 20 minutter.
Lad dem ligge lidt på pladen inden de afkøles på en rist.



lørdag den 10. november 2018

Ølkage



Ølkage

En særdeles nem, men meget velsmagende kage. 
Ingredienser:

  • 500 g Brun farin
  • 1 Mørk Nisse Øl
  • 500 g Hvedemel
  • 1 tsk Kanel (med top)
  • 1 tsk Stødt Nelliker (med top)
  • 1 tsk Stødt Ingefær (med top)
  • 1 tsk Natron (strøgen)

Sådan gør du:
  1. Farin og Øl røres godt sammen.
  2. Hvedemelet og krydderierne røres i.
  3. Røres godt sammen.
  4. Hældes i en form smurt med bagespray og drysset med Rasp.
  5. Bages på nederste rille ved 175 grader (alm. ovn) i 1 time og 15 minutter.
  6. Køler af i formen inden kagen vendes ud.

Serveres i skiver med smør.