torsdag den 9. april 2020

Cowboy Toast



Cowboy Toast

Min udgave af den kendte Cowboy Toast. 


Se opskrifter på hjemmelavet Toastbrød.


Ingredienser:
  • 500 g hakket Oksekød
  • Løg i Skiver
  • Sojasauce
  • Allround krydderi til Oksekødet
  • 2 spsk sukker - til de bløde løg
  • 1 spsk smør - til de bløde løg
  • Eventuel Ketchup, Sennep eller lignende.

Sådan gør du:
  1. Ælt kødet med de krydderier du synes bedst om - jeg har brugt dette Allround krydderi.
  2. Kom en sjat Soyasauce i kødet og bland det godt.
  3. Form tynde firkantede bøffer - Jeg bruger disse 4-kantede Bøfringe, der passer til Toastbrødet.
  4. Steg bøfferne på pande eller grill.
  5. Samtidig sættes en gryde over med sukkeret - lad det smelte uden at du rører i det.
  6. Kom løgene op i det smeltede sukker og rør dem sammen med sukkeret.
  7. Kom smøret i gryden og rør det hele godt sammen.
  8. Skru ned på svag varme og sæt låg på - Rør lidt i løgene med mellemrum.
  9. Fordel det antal skiver af Toastbrød som du skal bruge på bordet.
  10. Kom eventuelt lidt Sennep, Ketchup eller hvad du ønsker på skiven.
  11. Kom de stegte bøffer på hvert stykke.
  12. Fordel løgene oven på bøfferne og tilsæt eventuelt en sjat Sojasauce.
  13. Kom en skive toastbrød på og rist din Cowboy Toast i et Toastapparat eller Kontaktgrill.

Nyd din Cowboy Toast.



4-kantet Bøfring
Bløde Løg




Se min Brød Blog

Makronkage



Makronkage

Endnu en gammel opskrift. Det er en herlig kage som kun kan anbefales. Hvorfor det hedder en Makronkage, når der ingen Makroner er i, ved jeg ikke, men det skyldes vel udseendet. Måske skyldes det også at den bliver for sød med makroner.


Ingredienser:
  • 6 Æggeblommer
  • 250 g blødt Smør
  • 250 g Sukker
  • 350 g Hvedemel
  • 4 tsk Mandelessens
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1 knivspids Salt
  • 250 ml Mælk

Fyld:
  • 6 Æggehvider
  • 500 g Flormelis
  • 15 Tvebakker (der knuses)

Sådan gør du:
  1. Pisk Smør og sukker sammen.
  2. Rør Æggeblommerne i ét ad gangen.
  3. Kom Mandelessens i.
  4. Kom bagepulver og salt i melet og bland det godt.
  5. Rør mel og mælk i skiftevis.
  6. Gør en bradepande med bagepapir klar  - jeg bruger en der er ca. 30 x 25 cm.
  7. Kom dejen i Bradepanden og fordel den over hele bunden.
  8. Bag bunden ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 25 minutter.
  9. Pisk Æggehviderne stive.
  10. Kom Flormelis og knuste Tvebakker i og vend dem sammen med Æggehviderne.
  11. Kom fyldet på og bag i yderligere ca. 10 minutter til toppen er gylden.

Lad kagen køle af.



Se min Brød Blog